Go to Top
  • Ingen produkter i kurven.

Omsorgsfuld dødsboservice på Sjælland

Brugte Møbler & SmåtingBrugte Møbler & Småting har siden 1996 ydet effektiv dødsboservice på Sjælland. Vores rydningsprocedure er både effektiv og respektfuld, og vores priser er altid rimelige.

Hos Brugte Møbler & Småting ser vi ikke rydningen af et dødsbo som blot en fjernelse af fysiske genstande. Vi er yderst bevidste om, at der ofte står følelser på spil, når der skal ryddes ud i effekter fra et helt liv, og at der kan være stor sentimentalitet forbundet med de efterladte møbler og andre genstande.

Den indledende personlige samtale med de pårørende er derfor vigtigt for os, så vi kan sikre, at omstændighederne i forhold til rydningen tilgodeser kundens ønsker. Vi giver altid en ærlig vurdering og tilbud af det inventar, vi selv ønsker at købe, og vi sørger naturligvis for, at de dele af boet, som hverken vi eller kunden ønsker at beholde bliver kørt til forbrænding eller genbrug.

Før rydningen underskriver vi en aftale, som indeholder en fast pris på rydningen – eventuelt fratrukket de effekter, vi køber – samt en beskrivelse af de aftalte forhold. Dokumentet er vores kunders garanti for, at rydningen bliver foretaget præcis som aftalt.

Vi har ydet dødsboservice på Sjælland siden 1996 og har hjulpet en lang række private kunder med rydninger. Vores procedure, som prioriterer en respektfuld behandling af både inventar og pårørende, har også tiltrukket sig opmærksomhed fra kommunale institutioner, og vi har i mange år haft faste aftaler med flere sjællandske kommuner.

Samtlige møbler – og småting – vi køber, ender i vores store butik på Nørrebrogade, hvor de nemt finder nye ejere.

Læs mere om vores butik

Hvis du vil gøre brug af vores dødsboservice på Sjælland, så kontakt os telefonisk eller på mail og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.